28 apr 2026, tirs

Når du kopierer en formel i Excel, justerer programmet automatisk de cellereferencer, der er en del af formlen. Dette kaldes relative referencer, fordi de ændrer sig i forhold til den nye placering. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at låse referencerne, så de forbliver de samme, uanset hvor formlen kopieres. Dette kaldes absolutte referencer.

  • Relativ cellereference: Ændrer sig automatisk, når cellen kopieres.
  • Absolut cellereference: Forbliver den samme, uanset hvor formlen kopieres.

Absolutte referencer er særligt nyttige, når du vil fastholde en bestemt værdi, f.eks. en konstant faktor eller en fast celle med en beregning.

Fremgangsmåde: Sådan låser du cellereferencer i Excel

  1. Indtast en formel i en celle
    • Skriv 12 i cellen A1
    • Skriv 5 i cellen B1
    • Skriv =A1*B1 i cellen C1
  2. Kopier formlen til en ny celle
    • Vælg cellen C1
    • Kopiér cellen
      • Windows: Vælg Ctrl + C (kopiér) på tastaturet.
      • MAC: Vælg Command + C (kopiér) på tastaturet.
    • Vælg cellen C2
    • Indsæt kopien af celle C1
      • Windows: Vælg Ctrl + V (Indsæt)
      • MAC: Vælg Command + V (Indsæt)
    • Bemærk, at det giver 0, fordi Excel automatisk justerer cellereferencerne. Fordi man kopierer cellen C1 en række ned, så ændrer formlen sig relativt. Det betyder, at formlen =A1*B1 er blevet til =A2*B2. Og fordi, der ikke står noget i de cellen, så giver det 0.
  3. Lås en cellereference ved at bruge $
    • Rediger formlen i C1 og tilføj $ foran kolonne- og/eller rækkeangivelsen for at gøre den absolut.
    • Eksempel:
      • =$A$1*B1 → Kun A1 er låst, mens B1 kan ændre sig.
      • =$A$1*$B$1 → Begge cellereferencer er låst.
  4. Brug tastaturgenvej til hurtigt at skifte mellem referenceformer
    • Marker en celle med en formel.
    • Tryk F4 for at skifte mellem relative, absolutte og blandede referencer.
  5. Test formlen
    • Kopiér formlen til en ny celle og se, om referencerne opfører sig som ønsket.
    • Prøv at ændre i værdierne for A1 og B1.

Video

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *